|
Du skal have god forståelse for forretningsprocesser, kunne få øje på mulighederne for at optimere disse og omsætte dem til bedst mulige praktiske anvendelse af Navision og Microsoft Dynamics NAV. Du skal være udadvendt og tålmodig, god til at lære fra dig og til at hjælpe brugerne blandt vores mange kunder. Da vi også har internationale kunder skal du kunne begå dig på engelsk i skrift og tale. Du skal have mindst 3 års erfaring med Navision eller Dynamics NAV samt energi og vilje til at sætte dig ind i nye problemstillinger og følge med i den løbende udvikling af de programmer, vi arbejder med. Da en del af arbejdet skal udføres hos kunderne, skal du have kørekort og bil. Med henblik på at opnå en mere ligelig kønsfordeling blandt vores medarbejdere opfordres kvinder til at søge stillingen.
Generelt om Logos Consult
Logos Consult er eksperter i forretningssystemer baseret på Microsoft Dynamics NAV. Vi leverer og vedligeholder administrative it-løsninger til et bredt udsnit af erhvervslivet. Vores implementeringsmetode er baseret på et prototypeforløb, som i nye projekter typisk strækker sig over 2 - 6 måneder. I denne periode arbejder konsulenten og udvikleren tæt sammen med kunden i et forløb, hvor den færdige løsning bygges op, afprøves og implementeres i overskuelige faser.
Hos Logos Consult får du gode muligheder for at arbejde selvstændigt og alligevel have et solidt bagland med nogle af branchens dygtigste kolleger til at assistere dig, når du har brug for det. Opgaverne er afvekslende og spændende, og du får gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt.
|
Vi tilbyder ansættelse på attraktive vilkår, bl.a. med flekstid, så du kan indrette din arbejdsdag på en måde, der også giver dig tid til familie og privatliv. Gagen vil modsvare dine kvalifikationer. Den 1. juni 2012 flytter afdelingen i et splinternyt domicil i den vestlige del af Allerød.

Interesseret?
Send os en ansøgning, bilagt eksamensbeviser og CV til
Adm. Direktør, Peter Frøbert Logos Consult A/S Gydevang 2 B 3450 Allerød
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
|