Opgradering til Dynamics NAV

 

Længe leve lang levetid!

Programmer som Navision og Microsoft Dynamics NAV har afløst et meget stort ressourceforbrug til administration som det, man havde op gennem 70’erne og for mange virksomheders vedkommende et godt stykke ind i 80’erne. Det er ikke usædvanligt, at en virksomhed i 2009 kan klare sig med 50 – 75% færre ressourcer end det, der ville være nødvendigt, hvis alle andre processer end lige finansbogholderiet skulle udføres manuelt. Tænk bare på, hvor stort et arbejde der ligger i at skrive en ordre, sætte varenumre på, sende den til plukning og forsendelse, prissætte alle varer, lave en faktura, hvor alt er regnet ud og tillagt moms.

 

Gamle programmer kan medføre driftsstop

Når et program bliver tilstrækkeligt gammelt, kan man ikke længere få hjælp til at løse eventuelle driftsproblemer. Da næsten alle udbydere konstant arbejder mest med de nyeste versioner, kan færre og færre hjælpe med de ældre. Det bliver derfor sværere at finde kvalificeret hjælp, og det forøger risikoen for længerevarende driftsstop. Man bliver simpelthen nødt til at vente på ledige ressourcer blandt de få, man kan finde.

 

Navision og Dynamics NAV professionelle

Alene i Danmark findes der flere tusinder erfarne Navision og Dynamics NAV programmører og konsulenter. De virksomheder, der bruger de nyeste versioner af programmet, kan hente hjælp hos næsten alle professionelle. Jo ældre og mere tilpasset programmet er, desto færre professionelle vil være i stand til at hjælpe, når der bliver brug for det.

Desuden understøtter Microsoft kun en given version i en begrænset, omend ganske lang periode. Skulle en hardwarefejl forårsage et databasenedbrud, kan man til de nyeste versioner få hjælp fra Microsoft til at redde kostbare data ud. Det kan man ikke være sikker på at få til de ældre versioner, som ikke længere er understøttet.

 

Lang levetid = lave driftsomkostninger

Et program, der ikke bliver opdateret, har en begrænset restlevetid. Et helt nyt program har erfaringsmæssigt en restlevetid på 7 – 9 år. Derefter vil man formentlig skulle gennemføre en total udskiftning, hvilket udover investeringen medfører omkostninger til behovsanalyse, programtilretning, datamigrering, brugeruddannelse – for ikke at nævne det ofte meget store interne ressourceforbrug, der følger i kølvandet på et IT-projekt.

 


Opgradering til Dynamics NAV og Navision for længere levetid på dit ERP system

Derfor skal programmerne holdes opdateret

Når et program kun har en begrænset levetid, på trods af at software som sådan ikke slides, skyldes det at verden omkring ændrer sig og der derfor stilles nye krav til programmet. Et ældre program kan måske ikke køre på en computer med et nyt operativsystem. Eller der kan, på det mindre tekniske plan, opstå nye behov og udfordringer. To gode eksempler er OIOXML og Euro. OIOXML er den danske stats standard for elektroniske fakturaer. Siden 2005 har leverandører til det offentlige skullet levere fakturaer elektronisk i dette format. Det har Microsoft Dynamics NAV understøttet helt tilbage fra version 3.70, ligesom ændringer i standarden løbende er blevet understøttet af nyere versioner. Hvis Danmark på et tidspunkt går over til Euro, vil det ikke kun dreje sig om at beregne andre priser mm. Det vil i en periode være nødvendigt at føre lige retvisende regnskab i DKK og €. Det understøtter nyere versioner af Dynamics NAV– i modsætning til de ældre.

 

Vedligeholdelsesaftale til fast pris

En strategi, der baserer sig på at holde programmet opdateret, vil i sagens natur være den billigste og mest effektive måde at minimere risikoen for driftsforstyrrelser og –nedbrud. Man har så at sige hele programmets restlevetid foran sig, når man holder det opdateret. Løbende opgradering sker normalt næsten umærkeligt for brugerne. Der kan være behov for at teste forretningskristiske processer en ekstra gang, men det er sjældent noget, der kræver mange ressourcer.

 

Mere om vedligeholdelse og opdatering til fast pris

Kontakt os på telefon 75 85 73 99, eller send en mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. så kontakter vi dig.