Overvejer du at anskaffe et nyt ERP system? Få rådgivning her. Vi kan også vurdere tilstanden på dit nuværende ERP system

Nyt ERP system?

Overvejer du om din virksomhed skal have et nyt ERP system?

Eller er du interesseret i at kende standen på jeres nuværende system?

Hos Logos Consult kan vi rådgive om at få nyt ERP. Men vi kan også vurdere jeres nuværende ERP system med henblik på, om programmet skal opdateres eller om det drejer sig om en helt ny implementering af nyeste Business Central version.

Hvad er tilstanden på din virksomheds ERP system?

Hos Logos Consult tilbyder vi at udarbejde en systemvurdering af din virksomheds ERP system.

Vi er eksperter indenfor programversioner af Navision, Dynamics NAV og Microsoft Dynamics 365 Business Central.

At få vurderet tilstanden på sit ERP system kan være en stor fordel, hvis 

  • Man overvejer at få programmet opdateret 
  • Man anskaffer en ny server med et operativsystem, som ældre programmer ikke kan køre på
  • Virksomheden står en dag foran forandringer eller nye muligheder, som et ældre forretningssystem dårligt eller slet ikke kan understøtte
 
Få e-bog her om at skifte fra ældre til nyt ERP system

Bogen giver dig bl.a. 5 betragtninger, du bør overveje, hvis du er i tvivl om hvornår du skal skifte ERP system.

Du får også svar på spørgsmål, som de fleste stiller inden et ERP projekt, som f.eks. “Hvad der sker med mine historiske data, når jeg skifter system?”, “Hvad sker der med mine tilpasninger?” eller “Hvor mange ressourcer skal jeg bruge på projektet?”.

Et utidssvarende system kan være en hindring

Et utidssvarende forretnings- og økonomisystem kan desuden være en hindring i forbindelse med et generationsskifte eller et salg af virksomheden.

En hindring der i bedste fald reducerer virksomhedens værdi for sælger og giver køber en ekstra gevinstmulighed, når en modernisering er gennemført efter købet.

Særligt hvis virksomhedens ERP program er ældre end 5 år, anbefaler vi at få vurderet programmets tilstand
 
Vi tilbyder et sundhedstjek, som er en relativt prisbillig stikprøvekontrol. Den udføres af vores erfarne udviklere, og leveres i en skriftlig redegørelse af vores observationer og anbefalinger.

Kig selv efter tegn på skrøbelighed

Du kan selv kigge efter tegn på skrøbelighed i dit program. Du skal være opmærksom på to punkter:

  • Hvis der ved anskaffelsen er brugt mange hundrede timer på at tilpasse et standardprogram til virksomhedens særlige behov, kan det være et tegn på, at programmet bliver vanskeligt at opdatere til nyeste version.
  • Hvis man også løbende bruger mange timer på programmering – især, hvis programmeringsopgaverne ikke skaber værdi i form af sparet tid eller sparede penge.

Kun en erfaren fagmand kan vurdere, om et tilpasset standardprogram reelt kan opdateres til nyeste version inklusive den ofte ganske komplekse konvertering af historiske data, hvor millioner af dataposter skal bringes til i alle detaljer at passe til den nyeste version.

Hvis jeres forretningssystem er blevet gennemgribende opdateret til en ny version inklusive datakonvertering inden for de senere år, har du sandsynligvis ingen grund til bekymring.

Hvis programmet derimod er mere end 5-6 år gammelt, er der god grund til at overveje et sundhedstjek.

nyt erp

Det er en stor fordel, at vi hos Logos Consult har en dedikeret konsulent og udvikler tilknyttet. Det betyder for os, at vi nemt og hurtigt kan få sparring om vores Dynamics NAV løsning. Vi har desuden et vedligeholdelsesabonnement hos Logos Consult, hvor vores Dynamics NAV løsning opgraderes løbende. Vores løsning er fornyligt blevet opgraderet til nyeste version. Dét har betydet, at nogle processer er blevet forbedrede og mere smidige.”
Ingerlise Kirkegaard, AarBus

Et sundhedstjek giver ledelsen vigtig viden

Et sundhedstjek er en relativt prisbillig stikprøvekontrol, der indikerer programmets tilstand i forhold til opdatering. Den afslører omfanget af rettelser i standardprogrammet og indikerer kvaliteten af den interne dokumentation af disse rettelser.

Sundhedstjekket afslører desuden klassiske “nemme” løsninger, som kan vanskeliggøre eller helt forhindre en konvertering af historiske data. I den situation vil en opdatering af programmet medføre, at mange historiske data går tabt, og at der må forventes et stort arbejde med at få stamdata og åbningssaldi genetableret.

Vi kigger også efter såkaldt hard coding, som er fastlagt brug af data i programmets kildekode. Hvis en bruger ændrer data, som i kildekoden er forudsat som fastlagt, kan programmet lave fejl og i værste fald holde op med at virke.

Konkret viden om tilstanden af virksomhedens centrale forretningssystem er vigtig og bør være kendt af såvel virksomhedens ledelse som af bestyrelsen.

Udfyld formularen og få et tilbud på et nyt ERP system - helt uforpligtende

Få et rettidigt beslutningsgrundlag

Sundhedstjekket resulterer i en begrundet konklusion, der enten erklærer jeres Navision, Dynamics NAV eller Dynamics 365 Business Central program egnet til opdatering umiddelbart, eller anbefaler nogle tiltag, der kan gøre program og data egnede til opdatering. En bedømmelse af omfang og pris på disse tiltag vil normalt kræve en mere dybtgående analyse af programmet og måske også nogle af virksomhedens arbejdsprocesser.

Sundhedstjekket giver virksomhedens ledelse og bestyrelse den nødvendige viden om forretningssystemets tilstand. Vi anbefaler de tiltag, der måtte være nødvendige for at fremtidssikre både programmet og de ofte meget værdifulde data, det rummer.

Beslutning om gennemførelse af denne fremtidssikring kan dermed træffes i god tid og under hensyn til virksomhedens øvrige planlægning.

Overvejer du at få vurderet dit ERP system?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om systemvurdering af din virksomheds ERP system.

Kontakt vores salgsafdeling og få mere viden om det sundhedstjek, vi tilbyder.

Scroll to Top
hvad er navision

E-bog med 23 Tips og Tricks

Vil du have e-bogen til Microsoft Dynamics 365 Business Central (NAV)? Tilmeld vores nyhedsmail og få e-bogen.

Vi sender nyhedsmails ca. 3 gange om måneden. Du kan altid afmelde dig.

Bliv Ringet Op

Udfyld felterne og bliv ringet op. Så tager vi en uforpligtende snak omkring dine behov.